Færgekarl Niels Pedersen Willumsen

  Generelle notater:

Niels Pedersen Willumsen blev døbt den 12. september 1745 som søn af skipp er og brændevinsbrænder Peder Willumsen og dennes hustru Karen Nielsdatt er i Assens. Niels’ far døde i 1762 og den 16. september samme år blev d er holdt skifte. Til stede ved skiftet var foruden enken også Nie ls på 17 år og hans 13-årige søster Else Malene. Ejendommen de boede i v ar et 6 fags stuehus i 1 etage på 981 kvadrat-alen beliggende i Strandga de mellem Svend Langsteds og skipper Rasmus Poulsens gård – i dag svaren de til nr. 3.

Den 3. april 1772 blev Niels Willumsen trolovet med Ane Beata Andreasen, d er var datter af afdøde doktor Johann Andreas Stitzer og dennes hustru Ade lheit Elisabeth i Hårby, og den 19. juni samme år blev de gift i Vor Fr ue kirke i Assens. Den 1. august 1772 købte Niels ifølge skøde og pantepro tokollen sin mors hus, og her fik parret deres 9 børn.

Den 16. september 1783 opnåede Niels Willumsen borgerskab i Assens som fær gekarl og handelsmand. Hans far havde også før ham været ansat ved færgeov erfarten mellem Assens og Årøsund - og havde desuden været brændevinsbrænd er.

Havnen i Assens havde haft stor betydning efter postvæsenet siden 1653, hv or hovedruten for post imellem København og Hamborg blev flyttet, så den k om til at gå over Assens-Haderslev. Derefter var det også blevet prakti sk for de rejsende at følge denne rute, fordi vejnettet her var i lidt min dre dårlig stand end hvis man tog over Middelfart-Kolding. De rejsende k om til at bo på byens eneste gæstgivergård og havde her desuden mulighed f or at slå en handel af om proviant til rejsens fortsættelse. Især havn en og færgeriet var derfor vigtige elementer i byens liv, og forlis et af en færgebåd i 1784, hvor 15 mennesker druknede ved Årøsund, har en c entral plads i byens historie.

Ved slutningen af 1700-tallet var havnen i Assens imidlertid i så dårlig s tand, at der var behov for en større renovering. For at sikre den nyistand satte havn blev der i 1798 valgt en havnekommission, og året efter blev d er valgt to mænd til at varetage opgaven: købmand Poul Rasmussen Møll er og postskipper Niels Willumsen.

Willumsens familie boede de første mange år i Strandgade, men i 1799 køb te han ejendommen på hjørnet mellem Ramsherred og Ladegårdsgade for 581 ri gsdaler ved en auktion – et flot hus, der stadig står den dag i dag. Hus et er et renæssancehus fra 1500-årene. Det har haft mange funktioner og ge nnemgået mange ombygninger i tidens løb; men er heldigvis sluppet nådigt i gennem disse. Huset har en tid været værtshus: ”Det Gyldne Krus”, og sene st også turistbureau.
Ved folketællingen i 1801 boede der 4 familier i huset og en del af det h ar muligvis været skænkestue. Huset bestod af 10 fag i 2 etager, 2 tilbygn inger af 2 fag i 1 etage og et 7 fags ladehus; men i 1811 solgte den forhe nværende færgeskipper en del af ejendommen fra til skipper Rasmus Lund f ra Assens.

Den 19. juni 1812 døde værtshusmand Niels Willumsen. Den 21. december sam me år blev der holdt skifte.
Året efter kom den store statsbankerot, hvilket kan have været en medvirke nde årsag til, at enken måtte sælge flere fag af huset til skipper Lun d. Og i 1814 solgte hun resten til told- og konsumptionsbetjent Nielsen.

Fra bog af Lauritz Maaløe (1936): Assens gennem 700 år er nævnt:
I 1787 havde Assens en befolkning på 1356 indbyggere fordelt på 10 gade r, mens der i 1801 er omtrent det dobbelte antal gader og 1443 indbygger e. Dermed var Assens den fjerdestørste by på Fyn. Byen var meget levende e ftersom den lå på den hovedrute der gik gennem landet, ad hvilken alverd en færdedes: betlere, gøglere, tatere, udmarcherende og hjemforlovede sold ater i tusindvis med heste og tilbehør, farende svende, rejsende købmæn d, fremmede fyrsters sendebud, til tider fremmede fyrster selv og kongeli ge majestæter af Danmark og deres slægtninge i rad og række har søgt færge stedet fra øst og vest. De har boet på byens eneste gæstgivergård og slå et en handel af om proviant til rejsens fortsættelse. Især havnen og færge riet var derfor vigtige elementer i byens liv, og forliset af en færgeb åd i 1784, hvor 15 mennesker druknede ved Årøsund, har en central pla ds i byens historie.
Men også postvæsenet har været en vigtig instans. Da Chr. IV i 1624 udsted te en forordning om indretningen af et almindeligt postvæsen i Danmark, g ik hovedruten over Middelfart-Kolding, og det første postkontor blev opret tet i den sidstnævnte by. Men i 1653 da postvæsenet blev overta-get af pri vate entreprenører ændredes hovedruten således at posten København-Hambo rg nu gik over Assens-Haderslev. Den ridende post kom hertil nordfra og t og ind på gæstgivergården, hvor den ankomne post blev distribueret såled es at budene fik del i portoen.
Den første kongelige postmester i Assens der omtales i Assens fra 171 8, og fra 19/11-1784 – 30/9-1812 var det byfoged og kancelliråd Rasmus Lud vig Nellemann, der var postmester i Assens; men på grund af lønnens besked enhed har dette været et bierhverv.
Den ridende post, der efterhånden blev kørende, gik to gange ugentligt ov er Assens, hvor der desuden var ansat en transportforvalter. Han skulle sø rge for den videre forsendelse af breve og pakker, og i Assens modtog vedk ommende en årlig betaling herfor på 200 Rdl. For at supplere indtægten kun ne vedkommende medtage passagerer (men ikke heste og vogne, hvis transpo rt var forbeholdt færgeriet).
Ved begyndelsen af 1700-tallet var havnen i Assens i så dårlig stand, at d er var behov for en større renovering. For at sikre den nyistandsatte ha vn påtog fire købmænd sig havnens administration, men i 1798 blev det besl uttet at vælge en havnekommission. Året efter indberettede byfoged Nellema nn, at man havde valgt to mænd til at varetage opgaven: købmand Poul Rasmu ssen Møller og postskipper Niels Villumsen.

Bog af Rosted Kr. (1924): Assens Bys Bog. Rids i anledningen af Byens 4 00 Aars Jubilæum
I avisen stod der: Assens-Postens Forlis i Lillebælt
”Den 30. Marts 1784 omtrent Klokken 9 om Formiddagen gik Posten fra Asse ns paa tvende store Baade, med Nordøstvind, godt Vejr med frisk Kuli ng og var slet ingen Is af se i Bæltet. Den ene Baad sejlede ind til Aarøs und Sønden om Øen Aarø, og den anden gir Norden om samme Ø, og var begge B aadene allerede inden for Øen, da den Ulykke hændte sig, at den Baad, d er gik Norden om, og hvori var 13 rejsende Personer samt Skipperen og tven de Matroser, sank til Grunde i et Øjeblik”. – Ulykken observeredes fra Lan dsiden af Aarøsund, men paa Grund af en stor Mængde Is, som her laa lan gs Landet, var det ugørligt herfra at bringe hurtig Hjælp; - ”men fra Aar ø, hvor ingen Landis var, kom i største Hast tvende Baade ud for at redd e, hvad muligt var; men desværre kunde ikke mere blive reddet end Hr Lieut nant v. Seydewitz og desforuden en Kasket, en liden Pakke og noget Rejsetø j, da de øvrige Personer, Postladen og et stort Felisen (d.e. en Ransel, V adsæk) gik med Baaden til Grunde.”
Saaledes lyder Indledningen til et omtrent samtidig forfattet foreløbigt R esumé af de fremkomne Indberetninger over denne ulykkelige Tildragelse, s om forstaaeligt nok vakte den allerstørste Opsigt – og bl.a. vistnok sat te den gode Postmester Holm i Assens mange graa Haar i Hovedet. Fra den ne Embedsmand finder vi, ved nærmere at eftersøge og gennemgaa de til den ne sørgelige Ulykke hørende offentlige Dokumenter, et ”Underdanigs t” af 1. April 1784, hvis hele Form og stil røber den højeste Grad af Skr æk og Sindsoprevethed:
”Da jeg ved min underdanigste Skrivelse i Gaar frabad mig Transporten, sk al Gud være mit Vidne, at jeg ikke vidste mindste af den Ulykke, som er fa lden i min Lod. Det har været bekendt i Aftes i god Tid her i Byen, men d et har med Flid været skjult for mig. Posten kom i mandags Eftermiddags Kl okken 1, og formedelst det kulede hart af Nordøst vilde Skipperen ej G aa ud (bl.a. af Frygt for Drivis). Tirsdag Morgen ekspederede jeg det a lt ud fra mit Hus Klokken 7, og Klokken var vel henimod 9, forinden de rej sende blev færdige. Vinden var Nordøst, et godt Vejr med frisk Kulin g, og der var slet ingen Is. Han (Skipperen) tog alt Godset i en Postba ad undtagen Laden, som han almindelig havde med sig i sin Baad, og med d en Baad tog han de 12 rejsende, og fra Langsted medtog han en Christiansfe ldermand, en ”Bonde”, og med denne Ladning om Bord sejlede han da ”s om de siger her, paa et Blindt Isskær og med et rendte Baaden itu og forli ste 11 Rejsende, Postskipperen Dyrhauge og to Matroser.”

  Begivenheder i hans liv:

1. Dåb: Assens Kirke, 12 september 1745. ⁵

2. Borgerskab: Assens, 16 september 1783. ⁶

3. FKT 1787: Assens Købstad, februar 1787. ⁷

4. FKT 1801: Assens Købstad, februar 1801. ⁸

5. Skifte: Assens, 21 december 1812. ⁹

6. Skifte: Assens, 30 marts 1813. ¹⁰

Niels blev gift med Ane Beata Fredericha Andreasdatter Stitzer, datter af Johann Andreas Stitzer og Adelheit Elisabeth Stitzer, den 19 juni 1772 i Vor Frue Kirke, Assens.¹ (Ane Beata Fredericha Andreasdatter Stitzer blev født i 1743 i Assens Sogn, Odense Amt, dåb i Assens Kirke, døde den 2 marts 1830 i Bregninge Sogn, Svendborg Amt ¹¹ og blev begravet den 7 marts 1830 i Bregninge Kirkegaard ¹².)