Peder Willumsen

  Generelle notater:

Kilde Susanne Kløjgaard

Peder Willumsen blev født o. 1716 og o. 1745 blev han gift med Karen Niels datter i Assens.

Deres første barn var en søn, der blev kaldt Niels. I 1757 købte Willums en et hus i Strandgaden (sønnen Niels var da 10 år gammel).

Peder Willumsen var færgekarl i Assens og hverdagen har været travl og ans varet for de mange passagerer og varer, der har passeret her igennem, h ar været noget man tog meget alvorligt. Men det har formentlig også vær et et spændende sted at vokse op. For selv om byen har været lille og over skuelig, så har man samtidig konstant kunnet mærke pustet fra den store ve rden ude omkring. Willumsen nævnes desuden som brændevinsbrænder, hvilk et sikkert har været en ganske god forretning i den livlige bydel.

Dengang så Assens ikke helt ud som den gør i dag. Oprindeligt havde bygges tilen i byen et landsbyagtigt præg, og den bestod af firlængede gårde, d er mod gaden ofte havde tofter eller haver med risgærder omkring. Først ef ter reformationen blev det brug at gøre forhuset til hovedbygningen, men e ndnu i det 17. årh. var der adskillige gårde, der havde porthuse og stal de til gaden. I begyndelsen var disse opført i bindingsværk med stråtag, m en siden blev de grundmurede og af hensyn til brandfaren beklædt med t ag af tegl. Gaderne var siden middelalderen brolagte og renholdelsen påhvi lede lodsejerne. Brolægningen var dog mange steder meget dårlig og d er lå dynger af møg rundt omkring. Dyr havde også uhindret adgang mange st eder, og dynd fra rendestenen kunne i tilfælde af slåskamp i byen funge re som et udmærket kastevåben.

Ifølge en af byens historikere N. Kjærbye var Assensborgerne i ældre tid er glade for stærkt øl og brændevin, de var grove i munden og rappe på næv erne. ”Gevær” og ”pistoler” optræder ofte i gamle tingbøger som tilbehør v ed de hyppige slagsmål. – På torvet stod indtil 1756 kag’en, som var bye ns straffepæl, og på marken lige uden for byen stod på en lille høj galg en med tilbehør.

Om færgefartens materiel i ældre tid ved man intet, men fra omkring 1600 v ed man, at enkelte færger kunne overføre 30-35 heste på én gang. Når der i ndtraf stor trafik af soldater eller kgl. selskaber, indkaldte man skibe f ra andre byer. Da postruten København-Hamborg fra 1654 blev lagt over Asse ns, blev det nødvendigt at have mindst 2 smakker, en postjagt og et par st ore robåde, og postens overførelse blev færgeriets vigtigste pligt (også d en svenske post til Hamborg kom over Assens).

Trods den omfattende trafik skete der kun få uheld og ulykker. Nogle gan ge holdtes der forhør over postens forsinkelse; en gang faldt skipperen be ruset over bord og druknede, en anden gang en matros. 1784 sank postsmakk en ved Årøsund og 14 mennesker omkom. 1801 kuldsejlede smakken og 3 mennes ker druknede lige uden for Assens havn. – Færgefolkene var som regel forsi gtige, de bestemte sammen med byens gæstgivere, hvad man skulle forstå v ed ”hårdt vejr”, så sejlads var umulig.

Ved færgestedet var der 3-4 roerkarle og en færgeskipper, som altid måt te være rede både dag go nat. Fra gammel tid havde deres løn vær et 25 % af færgens indtægt, men senere fik skipperen en fast årlig løn. Fæ rgefolkene tjente dog også en del dragerpenge og især om natten kunne de r ejsende være rundhåndede med drikkepenge eller en pægl brændevin, men d et fortælles: ”at Præsterne ikke var så velsete, da de holdt sig til takst ens ordlyd.”

For Assens har det været af stor betydning at være det almindelige overfar tsted fra Fyn til Sønderjylland, men det har dog også sine store ulempe r, da de medførte besværlige overførsler af tropper, bekosteligt gæste ri og lign. Borgerne måtte altid sørge for herberg og underholdning, og is ær i krigens tid har det ikke været en let opgave.

Willumsen døde dog allerede i 1762, da sønnen Niels kun var 17 år gamme l, så drengen fik tidligt ansvaret for familien, dvs. hans mor Karen og d en 4 år yngre søster Else Malene. Sønnen fik tjeneste ved færgeriet og d ér blev han hele sit liv, mens verden passerede forbi og udviklingen gik s in gang. Sejlskibene og de gode sydfynske smakker bandt stadig verden samm en, hvorimod transporten over land var mere besværlig. Og først i 1838 bl ev det første dampskib ”Mercurius” sat i postfart fra Assens til Årøsund.


Kilde 1: Assens, Vor Frue KB 1734-77, Fol. / - AO162
Den 13. Søndag efter Trinitatis d 12: September Blef Peder Willumsens førs tefødte Søn kristnet og blef kaldet Niels; Anna Barbara Sophia Jens Datt er som tjener Jochim Kellinghuusen bar Barnet til Daaben, Anna Margareta J ørgine Bolts Datter gik hos, Poul Rasmussen Møller, Matros Jørgen Böy er og Mads Mouritsen Kleinsmed var Fadder.

Kilde 2: Skøde- og panteprotokol nr. 2 fol. 371, Assens
30. september 1757 Erik Hansen Kylling sælger til Peder Willumsen,
tjenende ved Færgeløbet her, sit Huus i Strandgade,
Oluf Been østen og Søren Mortensens Enkes Vaaning vesten.

Kilde 3: Assens sogn 1734-1777 (opslag 317)
1762: 28. November, blev Peder Willumsen begravet paa Kirkegaarden ved Kri gs… Jord.

Peder blev gift med Karen Nielsdatter, datter af Niels Madsen og Ukendt, omkring 1745 i Assens Kirke. (Karen Nielsdatter blev født før 23 april 1717 i Assens Sogn, Odense Amt, dåb den 23 april 1717 i Assens Kirke, døde før 11 januar 1776 i Assens Sogn, Odense Amt og blev begravet den 11 januar 1776 i Assens Sogn, Odense Amt.)