Ane Beata Fredericha Andreasdatter Stitzer

  Generelle notater:

Ane Beate Fridericha blev født omkring 1743 og hun blev trolovet den 3. ap ril 1772 med færgekarl Niels Willumsen, søn af Peder Willumsen og hustru K aren Nielsdatter. Og den 19. juni blev de gift i Assens kirke. I ægteskab et fødte hun 9 børn.

I 1797 døde hendes mor, Madam Stitzer, i Hårby, og den 17. november blev d er holdt skifte. Til stede var foruden Ane Beate og hendes mand, hendes br or Christian Frederich Stitzer, der var sømand i Stige, og værgen for hend es afdøde søsters 15-årige søn.

I 1813 frasolgte enken efter Niels Willumsen, Ane Beate, en del af hus et og året efter solgte hun resten. Det var hårde tider for hende, såvel s om for alle andre i landet. Krigen havde kostet dyrt. Flåden var tabt og K øbenhavn var blevet bombet i 1807. Perioden mellem 1810 og 1812 havde sto rt set været fredelig, og konjunkturerne havde rettet sig en anelse. Men g ennemgående havde det været hårde tider under krigen. I de første krigs år var inflationen på 50-100% om året, mens den i de sidste lå på 200%. Ud gifterne til hæren havde medført nye skatter, og seddelpressen kørte så hu rtigt, at befolkningen til sidst mistede enhver tiltro til papirpenges vær di. Den 5. januar 1813 oprettede regeringen en rigsbank og bekendtgjor de en pengeombytning med vekselkursen 6 til 1, der er gået over i histori en som ’Statsbankerotten’. Hun kan meget vel have mistet de fleste af si ne penge ved denne pengeombytning.

Den yngste datter, som havde været den sidste hjemmeboende, blev også gi ft i 1813 med en matros - efter at hun havde fået en datter med ham. D et så i det hele taget temmelig sort ud. Hun døde den 2. marts 1830 i Breg ninge på Ærø efter at have boet på aftægt hos sin yngste datter i Troense.

Én af de ting, som kan undre, når man begynder at studere familien Willums ens historie, er, at så mange af børnene søgte væk fra Assens, og at det å benbart var en familie med sociale ambitioner. For det er ikke en hvilk en som helst søn eller datter af en færgeskipper, der flytter til Københa vn og bliver overlæge, godsforvalter eller selvstændig urmager.

Tiden omkring år 1800 var ikke en tid, hvor en almindelig sømand kunne sti ge i graderne. Han kunne, hvis han var meget heldig, måske gøre sig h åb om at få foden på eget dæk – men det krævede både penge og gode forbind elser, at rejse til storbyen og give sine børn en akademisk uddannelse.

Hvor denne trang kom fra var længe et mysterium; men en mulig forklaring e r, at postskipperens kone var ud af bedre kår end han var. Og ved folketæl lingen i 1801 giver hendes navn, Beate Stidses, en ledetråd, der peg er ud imod den store verden syd for Danmark, nemlig Tyskland.

Dertil kommer at Ane Beates mor ved folketællingen i 1787 blev kaldt mad am Adelheit Stitzer, og hun boede på det tidspunkt i Hårby, hvor hun ernær ede sig ved syning og spinding. Moderen var enke, men eftersom hun blev ka ldt for madam Stitzer, var det ikke en hvilken som helst mand hun havde væ ret gift med. Formodentlig havde hendes afdøde mand heddet Andreas Stitz er og han var formentlig den Johann Andreas Stitzer, der indtil 1750 hav de været landkirurg på Samsø. Hans tilknytning til Hårby udsprang formentl ig af, at hans forældre også havde boet dér, som husfæstere til godset Fre deriksgave, indtil faderen var død i 1733 og moderen i 1758.

Men hvem var disse Stitzer?
Der hersker en del usikkerhed omkring, hvordan navnet Stitzer skal stav es – Stidser, Stitzer, Stisser eller Stützer - hvilket er med til at under strege, at det er et udenlandsk navn, som hver enkelt præst eller skribe nt har stavet efter bedste evne. Men hvis teorien holder, så er den oprind elige stavemåde egentlig Stisser (eller Stißer med tysk dobbelt-s) og d et var netop navnet på Johann Andreas’ far Hieronymus Stisser, der var kom met til Danmark i 1709 fra Tyskland. Ligesom sønnen var han også uddann et læge fra universiteterne i Hamburg og Leiden, og han havde, da han k om til Danmark, først søgt embede i Kolding; men havde fået afslag. Før d en tid havde han deltaget som feltlæge i den Brabantske krig.

I modsætning til Danmark (der dengang var noget større end det er i dag ), så forholdt det sig anderledes syd for grænsen. Tyskland bestod af en l ang række mindre stater, der ikke var i noget fælles regeringsforbun d, og det var først efter 1871, at Tyskland blev samlet til én nationalst at bestående af 16 delstater. Placeringen midt i Europa var dog aldrig upr oblematisk og fredelig. Og internt var det tysk-romerske rige præg et af et meget stort antal territorialfyrster, der dygtigt arbejdede samm en for at indskrænke den tyske kejsers magt, hver gang denne forsøg te at få den fulde kontrol over området. Det tyske kejserrige var et valgk ejserdømme, hvor de syv kurfyrster (dvs. fyrster med stemmeret) havde en m agtfuld placering, og de mindre stater gennem forskellige aftaler forsøg te at holde sammen mod de store. Systemet sikrede på mange måder en bevare lse af riget, men var samtidig rigidt og konservativt.

I dette store rige var befolkningen ikke centralt registreret som vi kend er det i dag; men enkelte familier stod frem og kan spores tilbage i tide n. Dette gælder fx familien Stisser, hvis navn kan spores tilbage til Qued linburg i 1480, hvor den første kendte Stisser dukker op i annalerne. By en Quedlinburg ligger i Harzen og var en af de vigtigste byer i den tys ke middelalder og den var gennem 800 år styret af et adeligt nonnekloste r, hvor fyrster og prinsesser kunne lære om Guds ord og passende opførse l. Den fik byrettigheder i år 994 (og den er i dag på Unescos liste over v erdenskultur), og over byen knejser slottet på en sandstensklippe, der sid en det 10. årh. har haft sin strategiske placering hér. (Fra artiklen: ”D ie Stisser ein Niedersächsish-ostfälisches Akademikergeschlecht” af Fisch er B (1964), I: Nord-deutsche Familienkunde 1962-64, s. 387-424)

Kilde til nævnte fortællinger; Susanne Kløjgaard

Ane blev gift med Færgekarl Niels Pedersen Willumsen, søn af Peder Willumsen og Karen Nielsdatter, den 19 juni 1772 i Vor Frue Kirke, Assens.¹ (Færgekarl Niels Pedersen Willumsen blev født før 12 september 1745 i Assens Sogn, Odense Amt ⁴, dåb den 12 september 1745 i Assens Kirke, døde den 19 juni 1812 i Assens Sogn, Odense Amt ⁵ og blev begravet den 25 juni 1812 i Assens Kirkegård ⁶.)