Ole Andersen Olsen [1565]

  Notater:

Vallekilde kirkebog 1861 - 1881, side 6, Søn af Husmand Ole Olsen og Hustru Karen Margrethe Scherg i Bjerresø.
Grundlægger af Nordisk Film.
Koldingbogen 2014, Udgivet af Kulturudvalget i Kolding Kommune.
Heri er en artikel omkring Opdragelsesanstalten Landerupgaard, skrevet af Poul Duedahl.
For i november 1873 var Ole Olsen en af de sjællandske drenge, der blev overflyttet fra Flakkebjerg til Landerupgaard og hans møde med det nye sted var et chock: "De kan ikke gøre Dem nogen Tanke om, hvor grusomt det var" fortalte han Sabroe, "Den første Dag blev jeg sendt ned i Brændeskuret med mad. Jeg anede ikke, hvem det var til. Men derinde i Brændeskuret lå på en Bænk, bundet på Ryggen, en Dreng og klagede af Smerte. Det var Jens Nielsen".
Jens Nielsen var den sidste der blev henrettet i Horsens Statsfængsel.
Dér havde Jens ligget i næsten en måned med hænderne bundet på ryggen. Der var ingen lys og ingen luft, og han var pryglet til blods. Direktøren var harm og vred, da han fortalte historien. De eneste mennesker han betroede sin fortid til, var helt tilfældige mennesker, som han troede, ikke vidste, hvem han var. Det gjorde de nu alligevel, for i de følgende år fulgtes de to drenge ad, gik i samme klase, tærskede de samme marker og malkede de samme køer. Forskellen på Ole og Jens var egentlig bare, at Ole forsøgte at gå i ét med tapetet, mens Jens blev trodsig af tæskene og nægtede at lade sig herske af Unge Møller. Som noget helt normalt og og dagligdags overværede Ole og Jens de mange afstraffelser, for Jens var langt fra den eneste dreng, som forstanderens vrede gik ud over. "Saa kom vi derned" erindrede Ole Olsen. "Den dreng der havde forbrudt sig - jeg aner ikke, hvad han havde gjort - blev klædt nøgen på Overkroppen, Saa blev han bundet op ad en Pægl, og da han stod her, traadte Forstanderen frem med en Tamp, og saa tampede han løs paa Drengen, til blodet løb ham ned ad Benene. Det var forhærdende at se paa, men vi skulle se det. Bagefter tog Forstanderen en spand vand og kastede over Drengen, for at det værste Blod kunne blive skyllet af, og saa blev Drengen smidt i Arresten".
De håde straffe havde til formål at udrydde den lidenskab, som drengene med forseelsen havde givet efter for. Havde en dreng stjålet, så måtte tyveriet forbindes med så megen frygt og smerte, at vedkommende afholdt sig fra at stjæle igen. Tanken var logisk nok, men straffene var så hårde, at man ifølge Jens blot "vækkede eller fremkaldte en endnu være Lidenskab, nemlig Hadet - den fyrgteligste Lidenskab som kan rummes i et Menneskehjerte".

  Om Ole

• Han blev døbt 5 juli 1863 i Vallekilde Kirke. Vallekilde kirkebog 1861 - 1881, side 6, Faddere: Moderen, Smed Jens Olsen og Hustru, Gaardmand Niels Pedersen, Ungkarl Frederik Jensen, Alle af Bjerresø.

• Han blev konfirmeret 14 april 1878 i Almind Kirke, Almind Sogn, Vejle amt. Desuden efterfølgende af Landerupgaard Opdragelsesanstalt i Sønder Vilstrup Sogn, Forstander Møller
1878, Nr. 13 Ole Andersen Olsen
Forældre: Husmand i Skippinge. Vallekilde S, Ole Olsen og Hustru Karen Margrethe Scherg
Fødested: født smstds 5^te Maj 1863, døbt 5^te Juli s A, i Vallekilde Kr.

• Jordpåkastelse: 8 oktober 1943, Holmens Kirke, København.

• Urnenedsættelse: 17 oktober 1943, Mausoleet på Esterhøj i Høve.

Ole blev gift med Anna Ludovika Hendriksen [4569] [MRIN: 4467] i 1893. (Anna Ludovika Hendriksen [4569] døde den 25 juli 1916 i Hellerup.)