Hjulmager, Ole Peder Olsen [1442]

   Dødsårsag: Kræft i halsen.

  Notater:

Min Kusine Lydia Holm, født Madsen har skrevet denne erindring om vore bedsteforældre:

ERINDRINGER FRA SLÆGTEN
Bedstefar, Ole P. Olsen, ville gå fra Hørve til Asnæs for at besøge sin forlovede, Kirstine, som tjente hos doktoren i Asnæs. For at få en hel dag hos hende, gik han over Vejlen, som det lave engområde ned mod kanalen nord for Drags Mølle kaldtes. Det var nat og svært at finde vadestedet i den tætte tåge. Nogle dyr græssede på engene, og det var mod efterår. Vinden rullede et halmknippe af sted. Det lød som slæbende skridt. Han gøs. Af og til dukkede et dyr ud af tågen og han var lidt skræmt, indtil han så, hvad det var. Omsider blev det morgen. Han satte sig ved kirkemuren ved Asnæs kirke og lod den opgående sol varme sig. Besøge kæresten kunne han først efter, hun havde påbegyndt dagens gøremål.
Efter giftermålet blev de bosat i det lille stråtækte hus klods op ad landevejen nede i Keldstrup. Huset er der stadig, men ombygget.Bedstefar var hjulmand og ernærede sin store familie ved at lave vognhjul og pumpetræer, som han drejede ud af en træstamme, i øvrigt reparerede og fornyede han alt forefaldende træarbejde på gårdene. Gik flere kilometer for at slå et søm i på en gård (Kildebæksgården). Daglønnen var 25 øre. Mens Bedstemor ventede deres første barn, byggede Bedstefar Ordrup Mølle. Han gik til sin mor lidt uden for byen og overnattede, i stedet for at gå den lange vej tilbage til Keldstrup. Desværre kom han til at tabe sin vielsesring på det brolagte køkkengulv. Ringen trillede ned i et musehul. Den ligger der nok endnu. Mange år senere da min mor, Helga, tjente en smule penge, forærede hun ham en smal guldring, som han var lykkelig for, idet Bedstefar var forfængelig.
Efter hans død arvede Emanuel ringen. (Emanuel søgte altid "dækning" hos Bedstefar, når verden gik ham imod som barn).- -- De fleste af de 10 børn fødtes i Keldstrup. Der var netop jord nok til et par geder, som gav mælk og lidt kød af og til ved slagtning. Ingeborg og Anna fortalte en dag købmanden: "I dag har vi slagtet Bukmads!" sagde Ingeborg. "Ja vi har !" bekræftede Anna.
Bedstemor var dygtig til hus- og håndarbejde - bagte deres brød, holdt familiens tøj rent og helt. Børnene, også drengene, strikkede strømper. Bedstemor målte en bestemt læng de garn ud og slog en knude. Man kappedes om at nå knuden først. Børnene sov i blandt andet slagbænken 2 og 2. I kolde vinternætter holdt man bedre varmen sådan. Når kakkelovnen var kold lagde Bedstemor brødet oven på den. Der kunne rotterne ikke komme op og gnave i det. ---- Omkring 1900-tallet byggede Bedstefar så huset ved banen i Jyderup, hvor der også blev plads til værksted. Her trivedes familien. Sammenholdet var eksemplarisk. Bedstefar elskede dem alle, elskede at synge, sangbøgerne brugtes flittigt, en tradition der er ført videre i slægten. ---- Bedstemor var den stille, var glad, når familien besøgte hjemmet, men også glad, når de besøgende drog af igen. Bedstefar var også spøgefuld, spurgte blandt andet Frode, når han tørrede næse på sit ærme, "Har du hørt, hvad kragerne siger - nej - de siger - snot ærmm!" Bedstefar var en uforbederlig optimist. I tred iverne fik man kun lidt for en slagtegris, men så måtte man bare have nog le flere, ifølge Bedstefar.
Min mor (Moster Helga) forblev sine forældre dybt taknemmelig. "Man gik aldrig forgæves til Far efter hjælp. Han fandt altid udvej - også økonomisk" ----Til allersidst, med kræft i halsen, mente han, at forårssolen ville helbrede ham - men desværre. Det var så mine erindringer.
LYDIA (HOLM)


Jordefærd.
I Lørdags begravedes Hjulmand P e t e r 0 l s e n, Jyderup, under stor Deltagelse. Baaren, som var hensat i Kirken, var omgivet af mange smukke Kranse. Højtideligheden i Kirken begyndte med Orgelpræludium og afsyngel se af Salmen >Min Sjæl, du Herren, love<. Derefter talte Pastor V i g smukt og trøsterigt over afdøde. Endvidere talte afdødes Svigersøn, Bestyrer Melchior Jensen, Sønderskovhjemmet, Lolland, der fremhæve de P. Olsens Betydning for Hjemmet. Salmen >0 Gud ske Lov det hjemad gaar< blev afsunget, og til Tonerne af >Saa rejse vi til vort Fædreland< blev Kisten ført til Graven. Foran Baaren gik en Del af afdødes Børnebørn og strøede Grønt. Pastor Vig forrettede Jordpaakastelsen, og efter Salmen >Min Jesus lad mit Hjerte faa< bragte Melchior Jensen paa Familiens Vegne en Tak for den store Deltagelse.

  Om Ole

• Han blev født 16 september 1863 i Ordrup, Fårevejle Sogn. Kirkebog for Faarevejle Sogn 1863 Fødte Mandkiøn Pag. 45, No. 22

• Han blev døbt 12 november 1863 i Faarevejle Kirke, Faarevejle Sogn. Kirkebog for Faarevejle Sogn 1863 Fødte Mandkiøn Pag. 45, No. 22

• Han blev konfirmeret 1 september 1878 i Faarevejle Kirke, Faarevejle Sogn. Kirkebog for Faarevejle Sogn 1878 Confirmerede Drenge Pag. 228, No. 2

• Han døde 17 marts 1935 i Jyderup, Vig Sogn. Kirkebog for Vig Sogn 1935 Døde Mandkøn Pag. 299, No. 3

• Begravet: 23 marts 1935, Vig Kirkegård, Vig Sogn. Kirkebog for Vig Sogn 1935 Døde Mandkøn Pag. 299, No. 3

Ole blev gift med Karen Kirstine Pedersen [1393] [MRIN: 409], datter af Peder Olsen [1412] og Ane Sørensdatter [1413], den 16 september 1889 i Vallekilde Kirke. (Karen Kirstine Pedersen [1393] blev født den 13 oktober 1860 i Bjerresø, Vallekilde Sogn, dåb den 24 oktober 1860 i Hjemme, døde den 30 januar 1935 i Jyderup, Vig Sogn og blev begravet den 4 februar 1935 i Vig Kirkegård ⁴⁶⁴.)