 |
2009 rejse til |
|
Tilbage til Ferie Færøerne og Island - Klik her!
Sejlads til Færøerne og ophold på øerne.
Med det Færøske Rederi "Smyril Line" havde vi en tur planlagt af dem med fast rutebeskrivelse for de enkelte dage.
Men ikke mindst var der forud bestilt
og booket overnatning.
Vi sejlede fra Hanstholm lørdag den 4. juli med "Norröna" fra Smyril Line.
Norröna er bygget i 2003 og er 165 meter langt og 30 meter bredt, vores kahyt var på dæk 8.
Vejret var fint ved afsejlingen sidst på eftermiddagen. Turen gik fra Hanstholm op forbi Norges syd- og vestkyst omtrent ud for Haugesund, hvorefter ruten gik mod nordvest nord om Shetland øerne. Det var om natten og der var ikke vind, men den rullede noget på grund af stærk strøm i vandet.
Vejret var fint ved afsejlingen sidst på eftermiddagen.
Turen gik fra Hanstholm op forbi Norges syd- og vestkyst omtrent ud for Haugesund,
hvorefter ruten gik mod nordvest, nord om Shetland øerne.
Det var om natten og der var ikke vind, men den rullede noget på grund af stærk strøm i vandet.
Den 5. juli passerede vi nord om Shetland Øerne efter en lidt rullende tur fra Vestnorge
ikke på grund af vind men strøm.
Det var noget usigtbart vejr, men vi fik et indtryk af disse afsides beliggende øer.
Herfra gik ruten direkte mod Tórshavn, hvor vi ankom sidst på aftenen.
På denne del af turen var skibet meget mere roligt og der var ingen søgang.
På Færøerne havde vi 3 overnatninger, hvor den første var i Tórshavn, hvor vi ankom lidt før midnat.
Derefter overnattede vi i Klaksvik og det sidste sted var i Gjógv på det nordlige af øen Eysturoy.
Det gav os mulighed for at se lidt mere af Øerne.
På kortet er vist vores rute.
Om formiddagen den 6. juli kørte vi ud af Tórshavn i retning mod Klaksvik.
Nedenstående billeder viser lidt af byen og det hotel, vi boede på den første nat.
De 2 sidste viser udsigten fra Ringvejen i byen, hvor man hurtigt får et indtryk af en mere spredt bebyggelse.
Tórshavn har et indbyggertal på ca. 13.000. Pr. 1. juni 2008 var der på Færøerne en befolkning på i alt
48.639 indbyggere.
Turen gik nordud ad den gamle hovedvej 10, hvor vi kom op på fjeldet med en vid udsigt fremover,
men også bagud over Kaldbaksfjördur.
Længere fremme kom vi forbi den gamle trækirke i Kollafjördur.
Kirken er bygget i 1837 og er et typisk eksempel på en færøsk trækirke med hvid stensokkel,
sortbejsede vægge og græstørvsdækket tag med et lille, hvidt klokketårn.
Herefter fortsattes til Saksun, hvor kirken er beliggende med udsigt over sundet.
Det fortælles, at der allerede i middelalderen var en kirke på stedet, men den blev nedlagt under reformationen.
I en længere periode måtte bygdens folk drage til bygden Tjørnuvik for at gå i kirke.
Først i 1858 fik sognet atter en kirke, idet kirken i Tjørnuvik blev brudt ned og stykke for stykke båret over fjeldet til Saksun, hvor den blev genopført.
I området ved Saksun var der flere fugle bl.a. en "Tjaldur", som skældte ud,
det formodes at den havde en rede i området.
Dejlige blomster så vi mange steder.
Billederne her er fra bygden Hvalvík med knap 200 indbyggere
Kirken en typisk færøsk trækirke og det er den ældste fra 1829. Den blev opført i pommersk fyr
købt fra barken "Boon" fra Glasgow, der fuldlastet med træmaterialer strandede ved Saksun og blev slået til vrag.
En storm tidligere på året i 1829 ødelagde den oprindelige kirke fra år 1700.
Bygden har flere gamle bygninger i den traditionelle stil med sortbejsede trævægge og græstørvs belagte tage,
samt den hvide stensokkel.
Billeder fra sundet mellem Streymoy og Eysturoy
Fra Hvalvik fortsattes langs med bredden af "Sundini" sundet mellem de 2 øer Streymoy og Eysturoy, til broen mellem de 2 øer. Broen er fra 1975 og opført på sundets smalleste sted.
Billederne viser området ved Skálafjördur
Turen fortsatte på Eysturoy gennem en ca. 3 km lang tunnel og videre mod Skálafjördur,
forbi byen Skálabotnur og indtil vejen drejede skarpt til venstre og gik over fjeldet til byen Gøtugjógv,
hvor der er en ny kirke fra 1995.
Bileder fra Gøtugjógv med den nye kirke fra 1995
Herfra videre over Leirvik og gennem en mere end 6 km lang tunnel under vandet til Klaksvik,
hvor vi overnattede på "Sjómansheim".
Klaksvik er Færøernes næststørste by og er beliggende på øen Bordoy, der er 1 ud af 6 øer i gruppen af Nordøer.
Byen har et indbyggertal på ca. 5.000 og har været købstad siden 1908.
Samtidig er byen den vigtigste fiskerihavn på Færøerne.
I 2006 åbnes den undersøiske tunnel fra Leirvik til Klaksvik.
Herved blev byen et trafikalt knudepunkt for Nordøerne.
Klaksvik.
Byen ligger på begge sider af bugten Vágur og på den dalsænkning, der fører over til fjorden Bordoyarvik mod syd.
Overnatning i Klaksvik var på "Sjómansheim", der ses som den hvide bygning på billedet.
Dette sted er på vestsiden og byen omslutter bugten, hvor der er en utrolig udsigt mod et stort forbjerg,
der er den sydlige spids af øen Kunoy. Havnen er en naturhavn med god beskyttelse mod vind og vejr.
På hotellets hjemmeside kan der findes oplysninger.
På mindesøjlen er i pladen nederst anført et Bibel citat fra Salme 103, vers 15-18.
Fra Klaksvik gik turen nordud forbi Ánir fiskerihavn, hvor der blev losset fisk fra Færøernes nyeste fartøj.
Videre gennem 2 enkeltsporede tunneler på Bordoy til Hvannasund og via en dæmning til Vidoy.
Til den nordligste bygd Vidareidi, hvor der bor omkring 350 indbyggere.
Bygden er kendetegnet ved de høje og smukke fjelde, både mod syd og nordpå.
Præstegården Ónagerdi i bygden husede engang den berygtede Beinta,
som gav inspiration til romanen Barbara og filmen blev derfor optaget her.
Vi kan anbefale en lille restaurant her, som er:
Der er plads til 30 gæster og menuen indeholder bl.a. lokale specialiteter som fisk og søpapegøjer / lunder
Fra Klaksvik mod Gjógv.
Fra Klaksvik gik turen igennem tunnelen tilbage til Eysturoy, gennem bygden Leirvik og den gamle vej mod Fuglafjørdur og snart kom den frem i bunden af fjorden.
Lige før bygden / byen er området ved Kambsdal, hvor der er en gammel spejderhytte.
På havnen var der nogle karakteristiske dekorationer og vi var forbi den nye kirke fra 1984.
Fuglafjørdur har et indbyggertal på ca. 1.500
Der var en mindeplads i byen for missionær og bibeloversætter Victor Danielsen,
født 28 marts 1894 i Søldarfjørdur og han døde den 2. februar 1961 i Fuglafjørdur.
Han var fra Plymouth-brødrene og i 1948 oversatte han Biblen til Færøsk.
På en af stenene er gengivet hans håndskrift til et udsnit af Første Mosebog.
Bygningen med græstørv huser byens bibliotek og turist bureau.
Fra Fuglafjørdur fortsattes mod nordvest med en afstikker til bygderne Oyndarfjørdur med ca. 165 indbyggere.
Kirken er her hvid malet og med græstørvs beklædning, den er fra 1838
Herfra gik turen rundt om fjorden Oyndarfjørdur, hvor der var en del opdræt af fisk,
som kunne ses som ringe i fjorden.
Turen førte over til en lille bygd Hellur.
Tilbage på hovedvej 10 fortsatte turen forbi bygderne Funningsfjørdur og Funningur over fjeldet i retning mod Gjógv, hvor et nyt overnatningssted ventede os.
Bygden Gjógv
Bygden Gjógv ligger på nordspidsen af Eysturoy - ca. 67 km. fra hovedstaden Tórshavn.
Gjógv er kendt for en storslået natur og en speciel naturhavn, som bygdenavnet også har sin oprindelse efter.
Denne ca. 400 år gamle, maleriske bygd ligger ved den kløftede kyst ubeskyttet ud mod det nordlige Atlanterhav.
I bygden findes der et fiskeopdræt og en betonelement-fabrik.
De ældste huse er bygget langs åen Dalå. Skolen blev bygget af kampesten i 1884.
På turen rundt i bygden var der en privat have med mange figurer og en etagebolig for fugle
Turen gav et indtryk af bygden og ud mod Atlanten var der et fuglefjeld med Lunder og måger.
Hotellet var Gjáargardur et rigtigt godt sted, som kan anbefales.
GJÁARGARÐUR
-Guesthouse of Gjógv
FO-476 Gjógv
Faroe Islands
Fra Gjógv til Tórshavn
Fra Gjógv gik turen mod Tórshavn over fjeldet på det nordlige Eysturoy med et blik til "Risin og Kellingin",
sagnet fortæller om de 2 klipper.
"En islandsk jætte og hans kone var kommet for at bære Færøerne til Island.
Kællingen kravlede i ly af mørket op på Eidiskollur for at lægge den på sin mands skuldre,
men da hun tog fat, stod fjeldet for fast og revnede. Kællingen forsøgte igen, men da dagen var begyndt at gry, skyndte hun sig ned til sin mand.
Netop som de var på vej hjem, stod solen op, og parret blev forstenet".
Herefter gik turen forbi bygden Eidi, hvor der er en fin udsigt mod det nordlige af Streymoy
og kort efter spankulerede et sort får på vejen.
Broen mellem de 2 øer blev passeret og lidt efter bygden Hósvik var der en fin udsigt tværs over Sundini
til det nye spejdercenter i Selatrad.
Selatrad nyt spejdercenter set fra Streymoy
Kirkjubøur
Før ankomst til Tórshavn gik turen ud til Kirkjubøur, der er Færøernes vigtigste lokalitet på Streymoy sydvestkyst.
Op gennem middelalderen var bygden bispesæde og øsamfundets åndelige og kulturelle centrum.
Et synligt bevis er ruinen af Magnus katedralen et af Færøernes fornemste fortidsminder.
Múrurin - Magnus katedralen er en højgotisk domkirkeruin og den står i dag næsten, som da den blev opført
omkring år 1300. Der er flere forklaringer på hvorfor den ikke blev fuldført, men byggeriet tilskrives
Biskop Erlendur (1269 - 1308).
Kirkeruinen er 26,5 m lang og 10,8 m bred med 1,5 m tykke mure, som står i deres fulde højde.
Overfor Magnus katedralen ligger den gamle Kongsgård og blokhusene stammer helt tilbage fra middelalderen
og sagnet fortæller, at tømmeret kom drivende hertil fra Sognefjorden i Norge.
Det var sammenbundtet og nummereret lige til at sætte op.
Den hvidkalkede Sognekirke er Færøernes eneste bevarede middelalderkirke, som stadig er i brug.
Formentlig blev den i sin tid indviet til Jomfru Maria og senere til Olav den Hellige.
Kirken er oprindelig en lille domkirke og den er med sin længde på 21,8 m
påfaldende lang i forhold til bredden på 7,5 m. Kirken er utrolig enkel og smuk, som den fremstår idag.
I vandkanten cirka 100 m øst for ruinen af katedralen ses nogle murrester.
Undersøgelser har vist, at der er tale om ruinen af en kirke med en omliggende kirkegård.
Ifølge mundtlige beretninger skulle der være tale om den ældste kirke i Kirkjubøur
fra tiden omkring kristendommens indførelse i år 999, men der kan også være tale om en kirke fra omkring år 1400.
Tórshavn
Ved ankomst til Tórshavn var der udsigt over byen med øen Nólsoy i baggrunden,
herefter gik turen til Havnar Skansi - Tórshavns Fæstning.
Denne blev bygget i 1580 for at forsvare handelsstationen mod de hyppige sørøveroverfald.
Efter ombygninger fik skansen sit nuværende udseende i 1790.
Under 2 Verdenskrig fungerede den som hovedkvarter for Royal Navy.
På skansen er der danske malmkanoner fra monopolhandelens tid, et vagthus og 2 britiske kanoner fra krigens tid.
Nordens Hus blev besøgt, hvor der arrangeres koncerter, teater, udstillinger og kongresser m.m.
Huset er fra 1983 og arkitektonisk spændende med græstørvs beklædt tag,
hvor arealet bliver slået som enhver græsplæne.
Foran huset er der en af de Færøske blå postkasser.
Turen var dernæst en rundtur til fods i den ældre del af Tórshavn med bl.a. Tinganes.
Ruten gik forbi det "skæve pakhus" og havnen med et stats skib forbi en privat ejendom, hvor udsmykningen var knogler og kæber fra hvaler.
Dernæst forbi Lagtinget den hvide fritliggende bygning på billedet til højre.
Den gamle bydel er spændende med smalle og stejle gyder og stræder, samt meget tætliggende huse.
Husene er fra 1800 tallet og de vedligeholdes og renoveres for at bevare den oprindelige byggestil
f.eks. enten bliktage eller græstørvs beklædt tag.
Biledet viser Tinganes, som det så ud fra skibet Norröna kort før afgang fra Tórshavn.
Dette område bruges af Regeringen på Færøerne til administration af de forskellige ministerier.
De sidste billeder viser udsigten over havnearealet med Tórshavn by i baggrunde ved afsejlingen mod Island.