Ribe - Mandø
2013

 

 

 

Menu rejser

 

 

Den 31. august 2013 var vi på en tur til Ribe og Mandø.
Turen startede med en byvandring rundt i Ribe med en guide.
Guiden viste sig at være en gammel klassekammerat fra Ingeniørskolen i Horsens.

 

 

Ribe Domkirke er Danmarks eneste femskibede domkirke og bærer præg af forskellige stilarter, men i store træk står kirken i samme stil, som da den blev bygget for over 850 år siden.

Danmarks ældste domkirke

Ribe Domkirke hedder Vor Fue Kirke Maria og ligger i Ribe. Det var Ribes biskop Thure, der startede med at bygge kirken i omkring år 1150. Den nuværende kirke er bygget oven på en ældre stenkirke og det er formentlig her man fik tilladelse til at opføre en kirke omkring år 860.
Fordi man ikke havde særlig store mængder natursten i området, valgte man i stedet at importere tufsten fra Rhinegnene i Tyskland og Holland. I det syd- og sønderjyske er over 50 kirker helt eller delvist bygget af tufsten, endnu et eksempel er Hviding Kirke, der ligger lidt syd for Ribe.
Domkirken blev bygget med tre tårne: Rytterspiret, Mariatårnet og Borgertårnet. Oprindeligt havde alle tre tårne et spir.

Julemorgen 1283 styrtede store dele af Borgertårnet sammen. Da man på dette tidspunkt ikke havde så mange penge, valgte man at se bort fra tårnets oprindelige udformning og lavede det 12 meter kortere og med fladt tag. Det 52 meter høje tårn kunne nu bl.a. bruges som vægtertårn og forsvarstårn.

Billederne viser et luftbillede af Domkirken, samt forskellige steder fra kirkens indre.
På billedet til højre ses vandstandsmærket fra stormfloden i 1634, hvilket var ca. 2 meter over kirkegulvet.

Kunstneren Carl-Henning Pedersen påbegyndte i 1982 udsmykningen af koret, ja det vakte stor diskussion i Ribe. Men idag er de fleste enige om, at kunstværket klæder kirkens indre.

 

 

Messehagler til de forskllige højtider.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Uden for kirken ses nogle statuer af betydningsfulde mænd i Ribes og Danmarks historie, nemlig biskopperne Hans Adolf Brorson og Hans Tausen.

Hans Adolf Brorson (1694 - 1764)

Hans Adolf Brorson var født og opvokset i Randerup, hvor hans far var præst. Både Hans og de to ældre brødre blev præster. H.A. Brorson blev udnævnt til biskop i Ribe i 1741, og han var en dygtig prædikant og salmedigter.

Hans Tausen (1494 - 1561)

Det var ikke Hans Tausen, der egenhændigt indførte reformationen i Danmark, men hans store personlighed og hans måde at gøre og tale på fik ham til at fremstå som den danske leder af bevægelsen.
Han prædikede på dansk, hvilket var med til at gøre hans gudstjenester meget populære.

 

 

Billedet til venstre viser "Stormflodssøjlen".
Det flade marskland og dets gårde og byer omkring Ribe har været udsat for stormfloder, så længe de har eksisteret.
De værste katastrofer i Ribe i historisk tid er markeret på stormflodssøjlen. hvis øverste ring godt 6 meter over normal vandstand viser den stormflod, som i 1634 bortskyllede mange gårde og huse og druknede flere tusinde mennesker. Så sent som i 1976 måtte befolkningen på de mest udsatte steder evakueres.

Det andet billede viser en af "slipperne".

Til venstre er "Skibbroen" set mod "Mellemdammen"

 

Det andet billede er Ribes mindste hus.

 

 

 

 

De næste billeder viser Sct. Catharinæ Kirke.

 

 

 

Til venstre det gamle Rådhus som blev bygget for over 500 år siden og er det ældste eksisterende rådhus i Danmark.

Til højre er Maren Spliids Hus Maren Thomasdatter Spliids, der var en velhavende og respekteret kvinde, blev i 1637 anklaget for at være heks. Retssagen mod hende blev lang og endte med at blive en af Danmarks mest kendte hekseprocesser. Efter et langt forløb af forhør og tortur, erkendte Maren sig skyldig, og hun blev i 1641 brændt på bålet på Galgebakken i Ribe.

På væggen sidder en frise, der fortæller om Marens skæbne.
I vinduet til højre for frisen står der en heksefigur!

Fra Ribe gik turen nu mod syd til Vester Vedsted, hvor Traktorbussen ventede ved Vadehavscentret.
Med denne gik vejen mod "Firskårsvej" og op over diget til Nationalpark Vadehavet og "Låningsvejen" - grusvej til Mandø. Så er der 6 km til Mandø´s forland og herefter yderligere 4 km til Mandø by.
Låningsvejen er anlagt i 1978 på bunden af Vadehavet og den ligger ca. 55 - 65 cm over middelvandstanden.
Kørsel i personbil kan ske 2 timer før og efter lavvande.
Højvande betyder en vandstand på 1,5 meter over middelvandstanden.
Højvande denne dag var om formiddagen kl. 11.09 og bussen afgik kl. 12.30.

De første billeder er fra Firskårsvejen.

 

 

 

 

Diget er passeret og turen gennem Vadehavet, derfor stadig en del vand, men uden betydning for traktorbussen.

 

 

 

 

 

 

 

Private biler afventer tidspunktet for tilpas lavvande, så Vadehavet kan passeres.

 

 

 

 

 

 

 

De næste 4 billeder viser, at der stadig er en del vand i højere niveau over vejen, det er knap 2 timer efter højvande.

 

 

 

 

 

 

 

 

Herefter køres igennem et område med "Slikgårde".

Den naturlige marsk opstår ved, at særligt salttålende planter tilbageholder finkornet materiale, der aflejres oven på de sandede vader. Herved opstår plantedækkede marskflader.

Den menneskeskabte marsk er derimod dannet ved etablering af slikgårde og / eller grøfter på vadeflader langs med land.
Slikgårdene opføres som et system af firkantede bassiner omgivet af faskiner (lave hegn). Slikgårdene har en mindre åbning mod havet og sikrer sammen med et tæt system af grøfter i vaden (grøble-render) en forøget aflejring af fine materialer (slik) under højvande. Herved dannes hurtigere land og til sidst er vadefladerne i slikgårdene så høje, at strandengens planter kan indvandre og vade bliver til marsk.

 

 

 

 

 

 

 

Billederne her er fra marskområdet uden for diget ved Mandø.
På det første billede ses Vestkraft i Esbjerg.

Både den naturligt dannede og den menneskeskabte marsk foran havdigerne er fortsat meget vigtige græsningsområder for får og kvæg.

Dette ses tydeligt med de store fåreflokke der gik her.

 

 

 

 

 

Billedet til højre viser toppen af havdiget, som omgiver Mandø.
Billedet til venstre er området umiddelbart inden for diget.

 

 

Inden vi når frem til Mandø by passeredes gode græsnings arealer for bl.a. kvæg, ligeledes var der flere fugleflokke.

 

 

 

De næste billeder viser at landet bliver højere og det kaldes i marsken for "Geesten" og de fleste bosættelser findes på geesten.

 

 

 

 

 

 

 

 

Byen nærmer sig og øens vartegn "Møllen" hæver sig over terrænet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nærbillede af Møllen, samt nogle billeder fra området ved Mandø Kro.

 

 

Kl. er slagen 17 og det var tid at vende næsen mod Vester Vedsted og her kunne man se Låningsvejen som en god grusvej hele strækningen igennem.

Det var på dette tidspunkt at der var lavvande, så det var en grusvej med små vandpytter.

 

 

Til top af siden