 |
Island nord og vest |
|
Tilbage til Ferie Færøerne og Island oversigt - Klik her!
Ruten dag 1 fra Seydisfjördur til Reykjalíd - 330 km.
Turen gik fra Seydisfjördur mod vest i klart solskins vejr og først over fjeld passet Fjardarheidi.
Nedenstående billeder er fra et stop på dette sted.
Fra dette sted var der en utrolig udsigt tilbage over Seydisfjördur og der var flere vandfald på stedet,
samt en interressant udformet skulptur.
Et blik horizonten rundt viste flere høje tinder, hvorpå der var en del is.
Blomster var der mange steder, dette er lupiner i fuldt flor.
Fra passet fortsatte ruten mod vest og nedad til Egilsstadir.
Egilsstadir er hovedbyen i Østisland og den ligger i en dalsænkning med flere store søer, der gennemstrømmes af elven Lagarfljót.
Billederne viser byen med denne elv.
Fortsatte ad vej 1 mod nordvest, hvorpå turen fortsatte i sydvestlig retning gennem dalen Jökuldalur.
Billedet med dekorationer i naturmaterialer er fra et stop ved et lille gæstehus i dalen.
Vej 1 er her i en rigtig god stand, som billedet viser, men da det gik ad vej 864 mod nord blev det en grusvej,
hvor det gik over stok og sten - i alt ca. 50 km.
På denne rute var der flere store vandfald, stenvarder,
det var tydeligt at området var præget af gammel lava, som kunne ses i de formationer det dannede.
Efter vej 864 drejede ruten til venstre ad vej 85 og efter kort afstand førte en mindre vej til Ásbyrgi.
Sagnet fortæller om stedet at "Odins otte-benede hest Sleipnir kom engang i fuld firspring hen over området her. Hesten satte sin ene hov ned og afsatte et perfekt aftryk med omridset af hoven og den karakteristiske stråle i midten - Ásbyrgi.
Det mest bemærkelsesværdige ved historien er, at aftrykket er ca. 3,5 km langt, ca. 90 m dybt og at strålen måler 2.000 x 250 m.
Det har været en pæn stor hest, denne Sleipnir".
Herfra fortsatte turen videre ad vej 85, hvor der var en særpræget afslutning af klippen ud i havet.
Turen gik forbi et mindesmærke for digteren Einar Benediktsson førend vi ankom til Húsavik,
en fiskeriby ved bugten Skjálfandi.
Einar Benediktsson 1864 - 1940 var en islandsk lyriker, der sammensmeltede troen på fremskridt
og en stærk national bevidsthed med nyromantikkens idealistiske naturopfattelse og skabte en syntese,
artikuleret med formmæssig strenghed genenm hvilken han knyttede tråden tilbage til skjalddigtningen.
Få kilometer efter Húsavik fortsatte ruten ad vej 87 direkte mod Mývatn området og byen Reykjalid,
hvor første dag sluttede.
Ruten dag 2 - Reykjalid-Mývatn-Akureyri-Saudárkrókur - 270 km
Dag 2 startede fra Hotel Reynihlid, som var beliggende med nogle meget bløde bakker i baggrunden.
Turen gik mod øst til et udsigtspunkt med en rigtig god udsigt over Reykjahlíd og Mývatn området.
Hotel Reynihlíd findes på www.myvatnhotel.is
Fra udsigtspunktet var det tydeligt, at der var geotermisk varme i undergrunden på grund af damp fra jorden.
Der var rørledninger til samling og udnyttelse af det varme vand.
Herefter fortsattes til Námafjall.
Stedet kaldes også "Helvedes Køkken"
Det er et stort område med store, stinkende og boblende mudderpøle og det er der meget af!
Farverne er helt specielle; stærkt gule svovlpartier, brunlige nuancer og så de blyfarvede, kogende muddermængder.
Et geotermisk kraftværk opført i midten af 1970'erne og meget tæt på Krafla,
som er en af landets mest aktive vulkaner.
Under byggeriet var der et kraftigt udbrud og arbejdet måtte midlertidigt indstilles.
Arbejdet blev genoptaget og første etape færdiggjort.
De rødlige og brunlige bakker omkring værket opdeles i store geometriske mønstre af de mange kolossale rør,
der fører vand og damp frem til værket. Det ligner et enormt land-art kunstværk.
Søen er Viti krateret der stammer fra et vulkanudbrud i 1729.
Herfra fortsattes mod "Dimmuborgir"
Dimmuborgir - "de sorte slotte" lever helt op til sit navn.
Lavaen fra vulkanen Lúdent er her størknet til de særeste formationer.
Området ligger lidt lavere end det omgivende plateau så der er et frodigt mikroklima med mange blomster og træer.
Höfdi haven er utrolig rig på planter og det er et fint sted for en travetur.
Ca. 35 km fra Reykjalíd er der på venstre hånd et større vandfald - Godafoss,
som er imponerende, under en bro ses rester af fundamenter for en gammel bro.
Efter yderligere ca. 50 km gik turen gennem Akureyri, der ofte kaldes "den nordlige hovedstad"
Byen er centrum for handel og fiskeri med en meget aktiv havn, hvor der bl.a. lå et amerikansk krydstogtskib.
I 1862 fik byen sine købstadsrettigheder og i dag bor der cirka 16.000 indbyggere,
der især lever af handel og service.
Byen er præget af de mange farvestrålende træhuse.
Akureyri Kirke har 2 tårne og ligger markant placeret på en bakkeskråning mod fjorden.
Den er indviet i 1940 og der er utrolig mange flotte glasmosaikker, som kan ses på billederne fra kirken.
Den bruges meget til koncerter og samme dag skulle der være koncert med Aarhus Universitets kor.
Udsigten fra kirken mod fjorden er meget fin, som det fremgår er der rigtig mange trappetrin fra byen og op til kirken. Langs trappen er der mange blomster.
Fra Akureyri fortsatte turen videre mod Tørvegården Glaumbær.
Tørvegården Glaumbær var præstegård og er idag museum.
En tørvegård er det mest karakteristiske islandske bidrag til den nordiske bygningskultur,
som en videreudvikling af vikingetidens langhuse og blev bygget med tørvemure og tørvetage.
Gården består af 6 trægavle med hver sin indgang.
Fra det største leder en fordelingsgang gennem hele bygningensdybden - ca. 20 m ind til 11 forskellige rum.
Af disse var der bl.a. forrådsrum, mælkestue, spisekammer og køkken.
Der var en badstue - husets centrale rum, hvor man både arbejdede spiste og sov,
i alt 11 senge og man sov normalt 2 sammen.
Kirken er beliggende tæt ved og er en mindre kirke, men meget flot i indretningen.
Få kilometer efter Glaumbær sluttede dagen i byen Saudárkrókur, hvor Hotel Tindastóll ventede.
Dette hotel er Islands ældste tæt ved fjorden Skagafjördur.
Det dateres helt tilbage til 1884, hvor bygningen kom fra Norge i dele som blev samlet til et forrådshus
i Hofsós på den anden side af fjorden, det blev adskilt og senere transporteret over fjorden til den nuværende beliggenhed og samlet igen.
Hotellet er rigtig dejligt indrettet og der kan læses mere om det på deres hjemmeside:
Udsigt fra hotellet
Ruten dag 3 - Saudárkrókur-Snefæfellsnes-Búdir - 415 km
Tredie dagen startede igen i solskin og efter en kort distance, kom vi til Vídimýrar Tørvekirke fra 1835.
Kirken er speciel ved at sider og tag er med vægge af tørv, mens for- og bagside er af træ.
En del af det indre tømmer er det oprindelige og det var en lokal tømrer Jón Samsonarson, der opførte kirken,
han var også et lokalt medlem af Altinget.
Altertavlen skulle være af en endnu ældre kirke på stedet, idet den er dateret 1616
og den er formentlig af dansk oprindelse.
Kirken er gennemgribende restaureret flere gange og senest i 1997 -98.
Der er 2 klokker, og de er placeret i adgangs porten til kirkegården, skulle være dateret 1630,
hvilket betyder at de ligeledes fra en ældre kirke på stedet.
Turen fortsatte igennem dalen "Langidalur" og ved vejen til Skagaströnd var man igang med at samle heste,
for at lede dem til nye græsgange.
Efter yderligere en kort afstand ankom vi til byen Blönduós, hvor der var en nyere kirke.
Fra Blönduós fortsattes cirka 40 km ad vej 1, hvorefter turen gik ad en mindre grusvej mod nord indtil et højdedrag ved navn "Borgarvirki", det er en gruppe klipper som minder om en slotsruin, men det er det ikke.
Et ejndommeligt sted, hvor man kan komme op og kigge ned i det indre.
Nedkørslen fra "Borgarvirki" var ret stejl,
idet der ved foden af bakken på vejskiltet var vist 18% fald eller stigning på vejen.
Ved en rasteplads var der et par figurer malede på sten, som kan ses på billedet.
Ruten fortsatte gennem flere bebyggelser og ad vej 59 gennem Laxárdalur,
en rimelig god grusvej indtil vi kom frem til Hvammsfjördur på vej 54.
Vej 54 fulgte nordsiden af næsset "Snæfellsnes", hvor der ved byen Grundarfjördur igen lå et krydstogsskib.
Denne by er omkranset mod syd af høje fjelde bl.a. det meget karakteristiske
Helgrindur på næsten 1.000 meters højde.
På modsatte side af vejen var der en foss "Kirkjufellsfoss", hvor man kunne se de lokale komme
og bade i søen nedenfor fossen.
Turen fortsatte rundt om næssets vestpunkt til byen Hellissandur,
hvor der var skilte med advarsel om fugle, og de sværmede tæt omkring stedet.
Yderst på næsset dominerer gletscheren og vulkanen "Snæfellsjökull" med sine næsten 1.500 m.
Få kilometer før næste stop var der en rasteplads med en ejndommelig opbygget skulptur.
Næste overnatning var på Hótel Búdir på sydsiden af næsset Snæfellsnes,
hvor smørret ved middagen om aftenen blev serveret på en sort sten.
Oplysninger om hotellet kan findes på www. budir.is
Fra hotellet var der en flot udsigt mod fjeldene der dannede sydsiden af næsset.
På bakken bag hotellet var en gammel sortmalet trækirke fra 1847, som det vises i vindfløjen på tårnet.
Det skulle være en af de ældste trækirker i Island.
Ruten dag 4 - Búdir - Reykjavík - 180 km
Turen gik nu fra Budir langs sydsiden af næsset mod øst, hvor der ved en lille sidevej var den længste række af basaltsøjler i landet, stedet kaldes Gerduberg.
På dette sted var der et område med kvæg, hvilket ikke er så udbredt.
Den lille vej sluttede ved bygden Ytri-Raudamelur, med en lille kirke og kirkegård.
Turen fortsatte mod Borgarnes med et stop foran et større indkøbscenter.
På pladsen foran var der en lidt særpræget skulptur.
Fra pladsen var der en fin udsigt over Borgafjördur.
Turen gik videre mod Reykjavik, hvor vi fulgte ruten rundt om Hvalfjördur,
i stedet for at passere den i en tunnel under fjorden.
