Om landet |
 |
Tilbage til forside - Pakistan: Klik her
Om landet
Minder fra perioden 1990
- 1992.
Vi boede de 2 første år i Provinsen Punjab, der er landets store landbrugsområde,
hvor der på grund af det tørre klima foretages en intensiv overrisling af markerne.
Dette sker ved spærringer i de store floder, hvorfra vandet i et kanal system ledes ud i Provinsen.
Provinsens navn "Punjab" betyder de 5 floder, som går igennem landet på vej mod det Indiske Ocean.
Disse er: Indus, Ravi, Jhelum, Sutlej og Chenab floderne, hvoraf Indus er den største og de andre er bifloder til denne.
Vi boede i Provinsens Hovedstaden "Lahore" og arbejdede med vedligeholdelse af hovedvejene i Provinsen,
som udsendt af Dansk Rådgivende Ingeniørfirma.
Vi oplevede at se, hvordan befolkningen boede, samt deres kultur og skikke.
Trafikken især trafikkulturen var et kapitel forsig selv, men ligeledes så vi nogle af de store historiske kulturskatte,
som provinsen og især Lahore rummer.
Lahore var Mogulernes store by og der er mange bygninger m.m. fra denne periode i landets historie,
samtidig var byen en stor kulturby i den Britiske periode.
Islamabad er tvilling by med Rawalpindi og en ny og moderne by.
Omkring 1960 var der ønske om en ny hovedstad i stedet for Karachi.
Man påbegyndte byggeriet i 1961 med meget regelrette og lige gader.
Byen er beliggende på Potohar Plateauet op mod Margalla Hills i ca. 500 meters højde over havet
og rummer bl.a. Regeringsbygningerne.
Vi vil også omtale byen Murree, der i den Britiske periode blev brugt som sommer regeringsby,
idet den er beliggende i ca. 2.000 meters højde over havet, her var der et behageligere klima end i lavlandet.
Yderligere fortæller vi om de øvrige provinser i landet bl.a. dem der grænser op til Afghanistan,
som er Baluchistan og North West Frontier Province (NWFP).
Baluchistan er ligeledes beliggende syd for Afghanistan og har mod vest grænse til Iran.
Baluchistan er landets største Provins og den er meget bjergrig mod nord,
men mod syd og især vest er det store ørkenområder.
Hovedbyen er Quetta og på vejen mod sydøst kommer man igennem Bolan passet.
Her i dette område brydes der meget kul.
Provinserne er meget bjergrige og disse når op i næsten 4.000 meter over havet.
I disse områder er der mange stammeområder, og det kræver tilladelse til at færdes.
Turen mod vest fra fra Peshawar, hovedbyen i NWFP i retning med grænsebyen Torkham på grænsen til Afghanistan
passerer over Khyber passet, hvor der sidder regimentsmærker fra militærenheder, som igennem tiden har været i kamp her.
Ligeledes fortæller vi om landets nordlige områder, der omfatter Baltistan,
som er det Pakistansk administrerede nordlige Kashmir, i skyggen af Himalaya,
hvor vi bl.a. finder bjerget K2 - 8.611 meter over havet, verdens næsthøjeste bjerg.
Herudover fortælles om en tur på Karakoram Highway eller Silkeruten.
Fra vejens begyndelse til slutpunktet i Khunjerab Passet på grænsen til Kina, er der 800 km.
Passet er beliggende i en højde af 4.733 meter over havet.
Den nordligste del blev oprindeligt anlagt i samarbejde mellem Pakistan og Kina.
Der er langs med vejen rester af bygninger, som de Kinesiske arbejdere boede i, hvilket ses på kinesiske indskriptioner.
Vejen snor sig op igennem dalene langs med Indus floden indtil vi når byen Gilgit,
herefter fortsættes gennem Hunza dalen og derefter op i højderne.
Bjergene er Hinduksh og Karakoram og der er i de nordlige områder 4 tinder som når 8.000 meter over havet.
Turen gik ad denne imponerende vej, hvor vi i en uge kørte på en vej, der var beliggende på bjergsiderne
med toppen højt over hele tiden på nær det øjeblik vi var på Khunjerab, hvor vi kunne se ind over Kina.