Johann Andreas Stisser

  Generelle notater:

Kilde Susanne Kløjgaard

Johann Andreas blev født den 16. januar 1657 som tvilling til Ilse Doroth ea og søn af amtmand i Lüchow Joachim Stisser og dennes 1. hustru Cathrari na Maria von Hesse. Den 23. januar blev han døbt i St. Johanneskirken i Lü chow. Da han var 7 år gammel mistede han sin mor. Han gik i skole i Salzwe del og Schöningen og kom den 22. september 1673 i byskolen i Helmstedt h os rektor Johann Hummel. Den 18. januar begyndte han at studere 'lægemidde l-kunst' ved universitetet i Helmsted, dertil medicin, fra 1681 også ke mi og botanik hos professor Hermann Couring (+1681), Valentin Vogler (+167 7) og Hermann Maibaum. Derefter gik han på universitetet i Leiden (Hollan d) og hørte 1678 forelæsninger af Professor Ruyschius, Basius og i særdele shed Helvetius. Her aflagte han sin lægeeksamen.

Han bestallede sig dernæst i Hamburg, og siden praktiserede han i fle re år som læge i Braunschweig. Indkomsten for disse gerninger var i begynd elsen ganske vist ringe, men om den unge læge fik økonomisk støtte hjemmef ra er tvivlsomt, eftersom hans far netop døde i denne periode. Til trods h erfor indgik han som 23-årig ægteskab og i 1679 døde hans far.

Den 23. maj 1680 giftede han sig med Ilse Petersen, født 25/7 1659, datt er af Hieronimus Petersen, død 1679, aktuar ved underretten i Hambur g, og dennes hustru Ann Catharina født Gerbarndt. Hendes far var „praefect us postarum imperoates“ i Hamburg. Ilse blev rost for sin skønhed og sin h jertegodhed. Hun skænkede ham 6 sønner og 7 døtre, af disse 13 børn dø de de 5 i den sarte alder, og blev begravet på kirkegården ved St. Walpurg is i Helmstedt.

1 børn:
1) Joachim Christoph født 10. oktober 1682 i Hamburg
2) Hieronÿmus Hinrich født 10. januar 1684 i Hamburg
3) Johann Andreas født 22. december 1685 i Hamburg
4) Diedrich Friederich Baltzer født 13. marts 1687, død 3. marts 1693 i He lmstedt
5) Ilse Catharina født 1689, død 18. oktober 1693 i Helmstedt
6) Peter Friedrich født 4. august 1690 i Helmstedt
7) August Ludwig født 4. juni 1693 i Helmstedt, død 12. juli 1693 sst
8) Bertold Vincenz født 27. december 1694 i Helmstedt, død 23. september s st.
9) Mathias Jacob født 1698 i Helmstedt
10) - født og død 4. april 1700 i Helmstedt
11)
12)
13)

I 1683 udgav han skriftet: „Febrium inter ittentium consideratio“, Braunsc hweig og i 1686 offentliggjorde han i Hamburg: „Disertation Epis tolar is de machinis fumiductorius“. Den unge læge stod i brevveksling med sin t idligere universitetslærer Heinrich Maibaum og bad ham om, at tænke på ha m, hvis der skulle opstå en ledig stilling og anbefale ham.

Den 15. august 1688 fik han et ekstraordinært professorat i medicin i Helm stedt. Hans svoger professor dr.jur. J.H. Bötticher har haft stor indflyde lse på at han fik dette professorat. Stissers forelæsninger strakte sig f ra kemi, botanik og anatomi. Især var det dog helseplante-kundskab der v ar hans gebet, da man dengang underviste i vegetabilske midler som grundst of i lægemidler, salver og miksturer. Samme år offentliggjorde han i Braun schweig: „Dissertation epistolaris de phaenonis quibusdam schemico-physic is vario eporimentorum examine observatis“ (Braunschweig, 1688). Året eft er udkom der fra hans hånd: „Commentatio Chemiae“ (Helmstedt, 1689) og i 1 690 skrev han: “Solamen arthriticorum, Tractatus de podagra“ (Helmstedt, 1 690) og „Actorum laboratorii chemici specimina III“ (Helmstedt, 1690, genu dgivet 1693).

Den 10. juli 1691 modtog han sin ordination som professor i medicin og sam tidig lærerstolen i botanik og anatomi ved universitetet i Helmstedt. H an opdagede en ny plante, der fik navnet ’Stissera’, han var 3 gange dek an for universitetet og stod i forbindelse med berømte botanikere i Engla nd og Italien. I 1692 anlagde han for egne penge en urtehave i Helmsted t. I 1697 udkom på tysk: “Botanica Curiosa oder Anmerkungen, wie er eini ge fremde Kräuter u. Blumen in seinem 1692 zu Helmstedt angelegten medicin ischen Garten fortgebracht“ (Helmstedt, 1692). I 1699 udkom værket: „Botan ica curiosa …“ på latin og samme år offentliggjorde han: “Horti medici Hel mstadiensis catalogus“ (Helmstedt, 1699).

I 1700 udgav han: „Dissertation epistolaris ad Leibnitium de variis errori bus, chemiae ignorantia in medicina commissis“, (Helmstedt, 1700). D en 4. april 1700 nedkom hans hustru imidlertid med et dødt barn og døde s om følge af fødslen. Kort efter, den 16. april, blev han, der ellers alt id havde haft et godt helbred, syg af sorg og tabet af sin hustru og dø de af et knust hjerte den 21. april 1700 i Helmstedt 44 år gammel. Andre m ener dog, hans død snarere kan forklares ved forsømmelighed med hygiejn en omkring et dødsfald på universitetet i Helmstedt. Man kendte endnu ik ke til bakterier og i løbet af foråret 1700 døde flere ansatte og studeren de ved universitetet pludseligt og af uforklarlige årsager (kilde 3).

Hans hustru og han fandt deres sidste hvile i Walpurgis-kirken, dog find es der her hverken gravhvælving eller en ligsten at finde. Deres 5 tidli gt døde børn er begravet på kirkegården ved St. Walpurgus. For de 8 mindre årige forældreløse børn blev der udpeget en værge, der skulle sørge f or at forvalte arven og i 1705 blev den stisserske botaniske have solgt t il universitetet i Helmstedt for 600 daler. Huset, hvori de boede, Stobens trasse 34, har ikke tilhørt ham.

Kilde 1: Karl Wilhelm Just (1965): Die Stisser ein niedersächsisch-ostfäli sches Akademikergeschlecht, s. 166f
Johann Andreas
~Hamburg Jac. 22.12. 1685, imm He 6.4. 1702 ”Hamburgensis”, 1709-13 kgl. A cciseeinnehmer in Frose (jetzt eingemeindet in Schönebeck bei Magdeburg ). Kinder: Luise Charlotte, *Frose 26., ~29.4. 1709; Johann Georg Friedric h; Stephan Gottfried¸*Frose 25., ~27.12. 1713, 1730-31 Schüler des Anna So phianeums in Schöningen.

Kilde 2: Birch T (1756-57): The History of the Royal Society; Bind I V, s. 495
1686, July 21: A printed letter of Dr. JOHN ANDREAS STISSER, physici an at Hamburg, intitled De Machini fumiduflriis euriosis, and adress ed to the Royal Society, was presented by Dr. GALE from the author.
The Experiment of the mercury sinking in the barometer upon applicati on of heat not fucceding, by reason that some air was got into the he ad of the glass, it was ordered to be tried again at the next meeting, a nd that more quicksilver be put into the vessel, into which the end of t he cane is immerged.

Kilde 3: W Leibniz: Allgeminer politischer und historischer Briefwechse l, XXXVI (Einleitung)
Ernster ist eine ganze Serie von Todesfällen, die Universitätsamgehörige u nd deren Familien betreffen und zumindest teilweise auf eine Epidemie zurü ckführen sein dürften, der noch im Juni Studenten zum Opfer fallen; das Vo lk spricht sogar von Pest, Fabricius sagt „febris petechica“. Die Reihe d er prominenten Toten eröffnet Heinrich Maibom der Jüngere, Professor der M edizin, der Geschichte und Dichtkundt sowie Bibliothekar der Universitä t, am 15. April under der Professor der Anatomie Johann Andreas Stiss er am 21. April. Noch am 21. Mai stirbt der Helmstedter Fransösich-doze nt Samuel Sauvage. Innerhalb weniger Wochen sind damit acht Stellen vaka nt geborden, darunter einige angesehene Lehrstühle (auch wenn die Profess ur für Dichtkunst undotiert sein soll). Von anderen, wie dem der Moral d es Justus Christoph Böhmer, gent das Gerücht, sie sollen demnächst frei we rden, oder sie sind bereits set Jahren vakant, wie die Mathematikprofess ur (N. 34).
…als Nachfolger von J.a. Stisser war Christoph Moritz Hofmann empfiehlt, H ofartz in Sachen-Coburg (N. 314). Er hatte die (in Helmstedt fehlende) Erf arungen als Geburtshelfer und legt die Kritik an der Vernachlässigung d er Hygiene beim Begräbnis Meiboms.

Johann blev gift med Ilse Petersen, datter af Hieronimus Petersen og Ann Catharina Gerbandt, den 23 maj 1680 i Hamburg, Tyskland. (Ilse Petersen blev født den 25 juli 1659 i Hamburg, Tyskland og døde den 8 april 1700 i Helmstedt, Tyskland.)