Pakistan billeder

 

 

 

Menu udland

Menu Pakistan:

Om landet

Billeder - Lahore by og historisk

Billeder - Islamabad og Murree

Billeder - Punjab Provinsen

Billeder - Baluchistan og Sind Provinser

Billeder - Nordvest Provinsen og Nordlige Områder



Billederne på denne side giver et indtryk af Nordvest grænse provinsen med dens stamme områder (Tribal areas) med grænse mod vest til Afghanistan. Herudover gives et indtryk af de nordlige områder de mest bjergrige i Pakistan, da det er en del af Himalaya kæden. Området grænser mod øst til Kashmir området under Indien og det nordligste - Baltistan - er en del af Pakistan. Her er den nordlige grænse mod Kina.


 

På vej mod grænsen til North West Frontier Province er der et par billeder.

 

 

 

De næste billeder viser vejen før græsebroen over Indus floden og det andet er udsigten fra broen mod syd og bjergene i N.W.F.P.

 

 

 

2 billeder der viser den meget blande traffik, der er overalt i Pashawar.


 

Fra Peshawar gik turen mod syd igennem et stamme område (Tribal area).
Det første billede er ved Dara Adamkhel og her er det muligt at afprøve f.eks. en
AK-47, hvilket et par billeder viser blev prøvet.

Samtidig er der mange små våben værksteder, hvor man som billedet viser fremstiller bl.a. pistoler.

 

 

 

 

 

 

Fra Dara fortsattes mod syd over Kohat Pas og det blev ret køligt, som ses på billedet, det næste viser nedkørslen mod Kohat by.

 

 

 

 

 

I Kohat er der et gammelt fort, som ses på billedet.
Der er varme helsebringende bade i byen og ved et frokost stop kom en abe på besøg.

 

 

Turen fortsætter mod syd over en bro der fuldstændig magler rækværk, så den er rigtig din og sikker!
Næste billede viser en dejlig have ved gæstehuset i Bannu.

 

 

Turen går næste morgen mod syd til byen Dera Ismail Khan, hvor man undervejs kan møde en hel karavane af kameler.

De næste 2 billeder viser morgenstemning i D.I. Khan, her kan i gadebilledet ses et par cykel rickshaws og det sidste er et lokalt marked.

Det sidste billede er fra grænsen til provinsen Punjab. Her er der en grænsevagt og midt på vejen er der som spærring en træstamme med hjul og udskåret som en kat, halen stikker skråt bagud og er et håndtag for vagten, der kan trække den i halen og åbne for gennemkørsel.

 

 

Billederne her er fra turen imod vest gennem Khyber Passet. Et stammeområde (Tribal area) som kræver tilladelse.
Adgangen sker gennem porten i byen Jamrud og det næste viser på en høj det gamle Jamrud Fort.

 

Turen videre frem viser en mindre bebyggelse inden selve Khyber passet passeres.
Her i passet ses i bjergvæggen en række symboler - regiments skilte fra Engelske Militære enheder, som havde været i kamp, her i passet.

 

 

Som endepunkt kommer man til grænsebyen Torkham.
På det første billede ses en del Chapai, det er foran te shops og man kan så sidde og drikke te her.
Det næste billede er tysk fjernsyn igang med en optagelse ved siden af en bus fra Afghanistan.

 

Her er grænseporten til Afghanistan med de Pakistanske vagter i forgrunden, bag porten er Afghanistan.
Det næste billede viser folk der måske har været i Afghanistan.
Denne overgang er vigtig, idet den er på vejen, der fører til Kabul.

 

På tilbagevejen mod Peshawar på den vestlige side af Khyber passet var der anlagt en platform med tag over. Her havde en entreprenør fra Peshawar kørt en lastbil med tæpper, puder og køkken udstyr til og der blev serveret frokost.
Banesporene er fra den gamle jernbane fra Peshawar til Afghanistan og for at overvinde højde forskellen, var der disse vigespor, hvor toget kørte ind og kunne dernæst forsætte højere op i en sløjfe kørsel.

Der er lavet bål og maden tilberedes i det fri.
Drikkevand hentes ved den klare kilde lige nedenfor stedet.

 

 

Det næste billede er geder på den anden side af vandløbet, de har fundet en lille grotte.

Det sidste billede viser, hvordan der med æsler hentes vand ved kilden, det fyldes i dunke og fastgøres til æslerne.
Personerne kan meget vel være fra Afghanistan.

 

 

Turen starter i Hasan Abdal og Karakoram Highway efter 800 km i et bjergpas ved grænsen til Kina.

Det næste billeder er fra byen Abottabad, hvor der er en større militær forlægning.

 

Billederne her viser stadig et relativt åbent område, hvor der drives landbrug og dyrkes afgrøder.

 

 

 

Men efter næsten 200 km, begynder dalen at snævre ind og man kan se Indus floden i bunden af dalen.

Kort efter passeret Indus floden på en hængebro og kort efter er man i byen Thakot.

 

 

Dette billede viser byen, men der fortsattes til byen Besham, hvor der blev overnattet på et PTDC gæstehus.
Om aftenen var der en gæst på værelset, som ses på billedet til højre.
PTDC er Pakistans turist organisation.

 

 

Næste dag kørtes videre mod nord og det første billede er et tilbageblik på Besham.

Det andet billede viser, hvordan vejen snor sig langs floden og på en afsats i bjergsiden.

 

 

 

Efter mere end 300 km fra start observeres den på billedet viste svæve gondol, det ser ud til, at de lokale kan transportere personer og gods over Indusfloden.

 

 

 

 

 

 

Efter mere end 400 km er terrænet meget øde og barsk, men vejen følger Indus til venstre i billedet.

Efter næsten 550 km kommer man til den administrative hovedby Gilgit.
De 2 næste billeder viser udsigten mod bjergtinden Rakaposhi med en højde på 7.788 m.o.h. Skyerne dækker næsten for den sneklædte tinde.

Ret hurtigt efter Gilgit bliver dalen snævret ind, hvor der på grund af manglende beplantning ofte er store stenskred der blokere vejen mere eller mindre.
Vejen på den strækning går først vest om og dernæst nord om Rakaposhi.

Herefter åbner dalen op i utrolig skøn natur, det er Hunza dalen med en særlig befolkning, som siges at have rødder tilbage i tiden, med Indoeuropæerne, der skulle være nået hertil.

Det administrative center er i byen Aliabad ca. 100 km nord for Gilgit.
På billederne her ses på en top det gamle Altit Fort.

Ligeledes er der de hellige klipper med "helleristninger"

I øvrigt er dette bjergmasiv kendetegnet ved, at der er mere end 10 tinder på over 7.000 m.v.h.

Et kig igennem en dal med snetinder i baggrunden og et plauteau ned bebyggelse.

Dernæst er det et billede af Batura Glacier.

 

Her er man 700 km fremme ad Karakoram Highway og man får en klar fornemmelse af de meget snævre dale.

Efter 720 km. når man til den Pakistanske grænsepost og herfra er man i Khunjerab Nationalparken og et Ingenmandsland.

15 km længere fremme er vejen blokeret af et større stenskred, som rækker helt ud i Hunza floden.
Toppen af skredet er jævnet ud og traffikken passerer over.
Militærets entrenørafdeling, der vedligeholder vejen, har i Dhee en Camp, hvor mandskab kan overnatte og materiel er stationeret her.
Man er her 3.000 m.o.h.

Efter en frokost her fortsattes opad mod selve grænseovergangen og disse 2 billeder viser, at der nu kan være permanent is og sne i den højde man befinder sig i.

 

 

 

Grænsestenen står i Khunjerab Passet i godt
4.700 m.o.h.
Som billederne viser så er der en side skrevet på Urdu (Pakistan), den anden er med Kinesiske Skrifttegn, men der var ingen grænsevagter tæt på grænsen.

 

 

Der hentes sne i Kina, men at luften var tynd kunne meget klart fornemmes.

Det sidste billede i denne gruppe er et blik mod Pakistan ind over plateauet, hvor Murmeldyr tittede frem.

Kommer der nedbør så er det sne og det er hvad der skete.

 

 

Efter overnatning i Gilgit gik turen nu mod øst i den nordlige del af Kashmir, der er under Pakistansk administration. Vejen er forholdsvis smal og snor sig langs med Indus floden.
Disse billeder viser tydeligt, hvordan dalen snævrer ind og vejen er sprængt ud i klippen.
Der er kun 20 km mellem de 2 billeder.

Lidt længere fremme er der ved vejsiden en te shop, hvor man kan få en udmærket kop te.

Kort efter er der blevet opfyldt en plads, hvorpå en man ses i færd med at bygge et hus med de materialer, der nu engang findes i området.

Dette billede viser tydeligt, at der har været et skred i bjergsiden, som har spærret vejen, men igen finder trafikken ud af, at man kan køre over denne spærring.
Det næste viser hvordan den smalle vej snor sig langs med Indus og her kan man se en utrolig snæver dal, der medfører en rimelig stærk strøm i Indus.

 

 

Kort før byen Skardu er der en større sø, den kaldes Kachura Søen.
Overnatning var på PTDC Motel K2.
Dette indikerer at mod nordøst i bjergene på grænsen til Kina er bjerget K2, som er verdens næsthøjeste bjerg på
8.611 m.o.h.

Området her kaldes Baltistan eller det Lille Tibet og det bære præg af en byggestil, i nogle landsbyer, som ligner tibetansk stil.

Billedet til venstre viser en gammel borg på bjerget overfor Skardu. Det næste er udsigten mod øst, hvor bejrgene omkranser dalen.

 

 

En lokal jeep og chauffør var det rigtige for en god udflugt fra Skardu og ind i dalene nord for byen.

Turen går mod Shigar dalen og som ses er vejen smal og med god stigning.

 

 

Herefter et blik ud over en smuk dal, hvor der dyrkes forskellige afgrøder.
Fra turen igennem Shigar by, ja, vejen er smal, men bred nok til at en jeep kan køre der.

 

 

I Shigar var der et pænt lille gæstehus, hvor det var muligt at få frokost og nyde udsigten. Denne kan ses på det næste billede.

 

 

På vej mod Skardu skulle Indus floden passeret på en forholdsvis simpel hængebro, hvor brodækket var træplanker, der bevægede sig en hel del under jeepen, men chaufføren, var vandt til det.

Næste tur fra Skardu med samme Jeep var som næste billede viser ad en smal vej mod syd til Satpara Søen.

 

Denne sø er et utroligt dejligt rekreativt sted.
Fra søen er der overløb, som fosser ned mod Indus floden.

 

Denne strøm følger vejen fra Skardu og til søen.

 

Billede fra en frugt og grønt bazar i Skardu med meget fine varer.

Dette billede er fra hovedgaden i Skardu, hvor der mange steder stod gamle olietønder, de var rengjorte og med påskrift "Use Me"
så de forsøgte at holde rent.
Byen bliver besøgt af mange turister og især af bjergbestigere, som vil op til bl.a. K2, men også de andre høje bjerge i området.
Næste billede viser den gamle men mere simple og hyggelige bazar.
Læg mærke til affaldstønden til højre i billedet.

På vej ud af området igen, var vejen på et tidspunkt blokeret af 2 lastbiler, hvor deres bagaksel var knækket og dermed stod lastbilerne stille.
Man forsøgte med den der holdt midt på vejen at få en aksel, fra en anden lastbil længere nede. Til sidst måtte den bakkes tilbage og ind til siden. På denne vis blev det muligt at køre videre.
Denne anden var fra start inde i siden, så chaufføren lagde sig til at sove bag bilen. Aksler skulle fremskaffes helt fra Gilgit.

 

Til top af siden