Nicaragua

 

 

 

Menu udland

Nicaragua Menu:

Costa Rica - Sprogskole

Om landet

Billeder - Bluefields by

Billeder - RAAS

Billeder - RAAN

Billeder - Managua by og Historisk

 

 

Nicaragua - om landet

I 1988 blev landet ramt af en ekstrem orkan - Joan - den gik mod vest over det Caribiske Hav indtil den gik i land på den Atlantiske kyst og ramte byen Bluefields.
Den satte al den kraft den havde ind mod Bluefields og ligeledes øen Corn Island i det Caribiske hav.
Den materielle ødelæggelse var større end det der ramte landet ved jordskælvet i 1972. Vinden havde en hastighed på 240 km/h da den ramte og næsten udslettede Corn Island.
Da den senere ramte byen Bluefields var hastigheden omkring
280 km/h med det resultat at 90% af byens huse var ødelagte, ligeledes 90% af de offentlige bygninger var ødelagte.
Bluefields var forsvundet og dets 43.000 indbyggere var gjort hjemløse.
Da vi ankom 10 år efter orkanen var sporene stadig meget synlige.

Landets størrelse og historie:
Hovedstaden er Managua med omkring 1 million indbyggere
Landest areal er ca. 120.000 kvkm - hvor Danmark har 43.000 kvkm. Nicaragua er næsten 3 gange større end Danmark.
Indbyggertallet var i 2012 ca. 5,7 mio. og når den ene million bor i hovedstaden, ja så er landet tyndt befolket og i særdeleshed de 2 autonome regioner, der har 0-15 indb. pr. kvkm.
Landets officielle sprog er spansk, men der er andre sprog som engelsk, miskito og andre oprindelige sprog.

Spanierne med Columbus kom omkring 1492 til landet og de var i den vestlige del, hvorimod de aldrig kom til østkysten, som til gengæld i en årrække var domineret af Britterne.
Landet fejrer 2 uafhængighedsdage og det er den 14. september for slaget ved San Jacinto, hvor de i 1856 på denne dag vandt over Amerikanerne.
Dagen efter den 15. september fejres uafhængighed fra Spanierne i 1821, denne dag fejres i hele Mellemamerika.

Atlantkysten er et område større end Danmark og den er opdelt i 2 Autonome Regioner, der for begge har egen regering, med valg til disse hvert fjerde år.

Bluefields er hovedbyen i den sydlige region og har ca. 40.000 indbyggere og den havde ikke vejadgang, da vi boede der, d.v.s. at man enten skulle flyve til byen eller sejle 90 km på floden Rio Escondido fra byen El Rama.
Her er der 2 typer af transport man kan vælge, enten med "Panga" hurtiggående speedbåds type med 20 passagerer og det tager 90 minutter eller med slow boat, der tager 5 - 6 timer. Sidstnævnte medtager biler og gods til byen.

Befolkningen er meget blandet af Kreoler, Miskito Indianere m.fl. Kreolerne har engelsk som første sprog, mens Miskito folket har deres eget sprog i både skrift og tale.

Af transport mulighed er der enkelte private biler, omkring 500 taxi og nogle bybusser.
Den længste strækning fra nord til syd var 10 km og der var ingen veje ud af byen på det tidspunkt, idet de endte i regnskovsområde.
Da byen er hovedby i regionen var der 2 universiteter, hvor regionens unge kunne få undervisning, herudover er der en skole opført ved dansk støtte.
Sidstnævnte er for Kreoler og her på denne skole må de tale deres modersmål, som er kreol engelsk ellers skal undervisning foregå på spansk.
Klimaet er efter danske forhold meget fugtigt, da der må påregnes en regntid fra slutningen af maj til omkring december, hvor luftfugtighed næsten hele tiden er omkring 90%.
Den årlige regnmængde er på 4.000 mm, hvor den i Danmark er på omkring 800 mm. Det ses tydeligt at området er regnskov, det kaldes også Tropisk fugtigt.
Dette stiller naturligvis krav til de arbejder, der skal udføres.
Bluefields er beliggende 12 grader nord for Ækvator.

I den sydlige Region er transporten hovedsagelig med "Panga" - hurtiggående speedbåd.
Fra Bluefields til den nordligste landsby Karawala var der en afstand på 180 km og man sejlede dertil på ca. 3 timer, ved ankomst var der et projekt med 7 km vej.
Da der ikke fandtes kørende transport, foregik besigtigelse af vejen til fods, hvorefter man skulle nå tilbage til Bluefields samme dag.
Befolkningen i Karawala var en særlig gruppe af indianere (los Ulwas), som i hele landet kun boede her og ellers var kysten nord for Bluefields især beboet af Miskito Indianere, Kreoler og Garifunas, sidstnænvte var en befolkning, der havde flest afrikanske træk og de var efterkommere af slaver, der var kommet til Karibien og de vedligeholdt mange af de tradioner og skikke som var medbragt fra Afrika.
I denne del af den sydlige region kunne man træffe på landsbyer, hvor engelsk var det mest udbredte sprog og ældre næsten ikke kunne tale og forstå spansk.

I den nordlige Region er transporten både med bil og med "Panga". Her i denne region kunne man opleve at folk vandrede i op til 2 dage for at mødes med Projektet, for at få en vej istandsat, så de lettere kunne komme til og fra deres landsby.
Regionen grænser op til Honduras med Rio Coco floden som grænse, men denne bliver ikke af den oprindelige indianske befolkning betragtet, som en grænse mellem 2 lande.
I dette område er der politistation i byen Waspam og en gang var der lidt uoverensstemmelse mellem nogle folk i en landsby omkring 50 km fra Waspam. Dette blev klaret ved, at politiet kom til stede på deres cykler med våben på ryggen, d.v.s. de cyklede 2 gange 50 km.
I denne region var det meget tydeligt, at der var illegal skovhugst, som betød at store områder blev ryddet og træ som maghogni blev fjernet.
Det var bl.a. denne trafik som medførte, at mange veje var blevet ødelagt, og broer af træ var væk, så folk ikke kunne komme til og fra deres landsbyer.

 

Til top af siden